De nordlandske indianere anvendte i vintertiden Tobogganere, når de skulle flytte deres udrustning til en ny lejr, eller når nogle af stamens krigere skulle på en flere dage jagtrejse, så brugte de Tobogganen til at transportere det nedlagte vildt eller de afflaede skind på De indianske Tobogganer varierer i længden fra 2 til 2,5 meter og i bredden fra 30 til 40 cm, alt eftr hvilket formål de har været anvendt til. Birketræ blev af indianeren anvendt som materiale, og tarm- eller skindsnøre til at surre den sammen med.

Den her viste Toboggan har en middel længde og bredde, idet den er 2.10 m i længde og 40 cm i bredde. De bedst nvendelige materialr er ask- eller elmetræ. Kan u ikke få fat i nogle af disse træsorter, kan du også anvende knastfrit Kalmar-fyr, men det er ikke så slidstærkt til bundtræ som ask og elm.

Af materialer skl der bruges:

2 stk, til bunden på 2.75m lange, 20cm bredde og ca. 15mm tykke. Du gør klogest i at høvle bundbrædderne på undersiden, så glider Tobaogganen lettere hen over sneen.

Dernæst skal du bruge 8 stk. tværribber 40 cm lange, ca. 40 cm tykke og ca. 4 cm bredde. Og til sidst 2 stk. langribber 2.10 m lange, ca.4 cm tykke og ca. 4 cm brede. Det er,hvad der skal bruges af materialer. Dertil kommer lædersnøre eller stærk savsnor til at surre de forskellige dele sammen med.

Af værktøj skal du bruge en sav, et ca. 25mm stemmejern, et 6mm jernbor og en lille drilmaskine eller borsving. En hammer og nogle få søm skal bruges, når u skal til at bøje bundbrædderne i facon.

Imedens du venter på materialerne fra trælasthandlere, har du så tid til at tænke over og måske træffeforberedelser til, hvilken måde der for dig er den letteste tilgængelige, når du skal bøje bundbrædderne i facon. Der er nemlig flere måder, det kan gøres på.

Den bedste er den viste i fugur A. Her må du først laveen kasse, som vist på tegningen, bore et hul i den bagerste del af kassen og stikke en slange eller et rør ind, så den kogende dmp fra kedlen kan komme ind. Det gælder om, at kssen er så tæt som muligt, jo varmere, blødere og emere bliver brædderne at bøje. Brædderne skal koge i ca. en halv time, så er de kar til at tage ud af kassen.

Du kn også læge brædderne i vand et døgn, eller pensle dem over nogle gange med linolicfernis, og så som vist i fig. B vame dem over et båleller køre op og ned ad brædtet med flammen fra en blæselampe.

Og endelg kan du, som vist i fig. C, efter at brædderne er godt gennemvædet, som ovenfor omtalt,omvikle brædderne med en sæk eller klud, og dernsæt langsomt hælde det kogende vand på brædderne. 

Når brædderne er blevet bløde og bøjelige, skal du så hurtigt som muligt skynde dig og bøje deti facon, da det hurtigt taber varmen, og er det førs blevet lunkent, er det umuligt at bøje, uden det knækker, og det vil heler ikke holde faconen. Har du nu fået bøjet brædderne, enten på den viste åde i fig. D eller ved hjælpaf skruetvinger over en eller anden blok, bør du ladebrædderne sidde i facon til næste dag, så vil de ikke rette sig så meget. Almindelivis vil et dampbøjet brædt rette sig ca. 10-15%, så du skal bøje det lidt mere end den færdige facon.

Imedens brædderne sidder og tører, kan du jo passede begynde at skre ribberne til i længder og skære de små 5mm hakker, som vist i fig. F. og G, og dernæst vinkelbesnære det hele. Husk hakkerne på underkanten af tværibberne, ellers bliver der ikke plads til besøringerne.

Du er nu klar til at løsne de faconspændte brædder og lægge dem ud vied siden af hianden, og de sammensurrede ribber ovenpå. Du skal nu have mærket op til huller på begge sider af hve tværrib og i begge kanter ca. 3 cm fra hvert brædt, ialt 8 huller ved hver tværrib.

Når all huller er borte, vender du bundbrædderne rundt og laver e lille fordybning i brædtet, fra hul til hul, som vist i fig. E, således at snøren kommer tilat ligge lidt under brædtets flade og derved ikke bliver slidt over med det samme. De runde kanter på ribberne bevirker, at snøren ikke slides over for hurtigt.

Bundribberne snøres nu til brædderne, sm vist i fig. H. Et par ribber snøres på ved den bøjede ende, et par snore bindes i til at holde brædderne i facon. Et trækkeeb fastsættes i den forreste tværrib, og til sidst penslesalt træet over nogle gange med rå linolieferns, s vil træet ike arbejde så meget under temperatursvingninger, og Tobogganen vil glide lettere hen over sneen.

Du vil her findeen ny måde, hvor du uden rygsæk, men med hele din udrustning indpakket i et sejldug og fastsnret til langriberne, sammen med din patruljekammerater kan tae på strejftogter vinteren igennem.

Tommy