"Lyst til eventyr fik drengen til at blive spejder. Mangel på eventyr fik ham til at melde sig ud igen".
Robert Baden-Powell
Jeg hader når folk siger: "Jeg går til spejder". Det hedder: "Jeg er spejder".
"Havde jeg ikke været spejder, havde mit liv været helt anderledes - ikke nær så dejligt".
Ove Holm.
"Gå langsomt frem, men gå altid frem!"
Hans Hartvig-Møller
"Mon ikke man af det hele kan udlede, at oprettelsen af "De Gule Spejdere" kan blive en tiltrængt fornyelse indenf ro spejderbevægelsen til gavn for hele spejdersagen - at piger og drenge igen er spejdere og ikke at de går til spejder"
"Kilden" Roskilde Sct. Georgsgildernes blad, 1984
Det er undertiden sagt, at spejderbevægelsens mål er forældet, at to verdneskrige har ændret de unges mentalitet, så de ikke mere kan interesseres i en bevægelse, der startredes ved århundredskiftet, og hvis mål stadig er uændret. De, der fremsætter disse påstande, har formentlig inogen grad forvekslet mål og midler eller søger at tage spejderbevægelsen til indtægt for nye opblomstrende ideologier, der dog ofte viser sig kun at være krusninger på tidens strøm uden bæredygtighed. Såfremt vore spejdereførere staeig vil holde sig de oprindelige tanker for øje og afholde sig fra for megen "besser machren", vil de finde disse principper i en sjælden grad bæredygtige også for vor tids ungdom.
Thorkild Glad
"Der er ingen tvivl om, at vor bedste og rigeste spejdertid lå på et ret sent tidspunkt; for mit vedkommende fra 15 til 25 års alderen, og jeg er derfor ked af, at spejdere i vor tid ofte går ud af spejderkorpset i 15 års alderen. For hvert år fik spejderlivet en dybere mening og større betydning, og kammeratskabet udviklede sig til venskab, som nu over 30 år senere står for os som det bedste, spejderlivet gav os.
Kirsten Lauritzen
"Fællesskabet kræver resultater. Det er ikke nok, at møder og ture foregår i tryg og fordragelig stemning. Det ligger dybt i os alle, at vi kræver handling, udvikling og bevægelse."
Poul Wilcke
"Derfor må vi også i Spejdertræningen vogte os for to Afveje, at efterligne Skolen og at efterligne Eksercerpladsen"
Rektor Hartvig Møller, 1918.
"Lad det blot være Deres Grundregel: "Gaa langsomt frem, men gaa altid frem!".
Rektor Hartvig Møller 1918.
"Jeg erkender, at jeg er for gammel til selv at gå ind i et arbejde for at ændre den mentalitet, der måske vil sejre, men jeg håber stadig, at der er andre gmle spejdere, der mener, at spejderånden er vigtigere end spejdersporten, og at spejderbevægelsen kun fåe den betydning, den bør have, hvis vi får førere, som baserer deres arebdje på de idealer, som spejderbevægelsen er baseret på".
Kirsten Lauritsen (Danmarks første pigespejder) ca. 1970.
"Det har værdi at nå noget virkeligt med en lille flok. Det er ligegyldigt at pjattehoveder vrænger og gamle frøkner af hankøn lusker om og prøver at sætte ondt. De, der duer, går med hvis vejen duer. OG de når frem"
"Mit budskab til jer er, at sprede venskab og gensidig forståelse ud over verden".
Robert Baden-Powell.
"Husk at drengen, når han slutter sig til os, ønsker at begynde spejderlivet straks. Sløv derfor ikke hans iver, som det så ofte gøres, ved først at give for megen forberedende forklaring. Mød hans trang til eventyr og oplevelser med lege og spejderfærdigheder og giv ham de elementære enkeltheder dråbevis, efterhånden som du går frem."
Robert Baden Powell.
Baden-Powells sidste ord til spejderne:
"Den virkelige måde at blive lykkelig på er at gøre andre mennesker lykkelige. Prøv at efterlade denne verden en lille smule bedre end du fandt den. Og når din sidste stund en gang kommer, kan du dø lykkelig i bevidstheden om, at du i hvert fald ikke har spildt dit liv, men gjort dit bedste. Jeg siger: Vær beredt til at leve lykkelig og til at dø lykkelig - hold altid dit spejderløfte - også når du ikke er dreng mere - måtte Gud hjælpe dig dertil.
Din ven
Baden-Powell".
Mennesket har aldrig slået sig til tåls med, at horisonten var grænsen for dets erkendelse. Nysgerrighed, videbegær og opdagertrang har drevet folkeslagene på vandring, længselen har været deres vuggegave.
Den har været vinden, der fyldte grækernes, vikingernes og portugisernes sejl over verdenshavenes dybder, den har været gløden i karavanernes lejrbål på vestens solsvedne prærier og i tågerne fra Victoria-faldenes styrtende vandmasser. Den har lydt i slædehundenes halsende gøen og den genlyder i positionssignalet fra kosmonautens himmelfart. Menneskehedens spejdere har udforsket vejen for efterfølgerne.
Kundskabstrangen har på tilsvarende vi haft sine pionerer sendt forud på andre felter, videnskabsmændene er erkendelses spejdere i tid som i rum, hver dag åbner nye horisonter og drager tabte frem fra glemselen.
Det ukendte har stedse haft magt over menneskesindet, på samme tid en trussel og en udfordring, der har fremkaldt frygt og trods.
En forsvunden tids medicinmænd har ristet besværgende tegn i klippefladernes blanke sider for at røre de ukendte magter, og senere tider kan konstatere, at hvor mennesket end drog hen, under hvilke himmelstrøg det end udfoldede sit liv, førtes det af - og medbragte det selv - drømmen om det tabte paradis.
Johan Kromann, 1961
"It is a movement, because it moves forward. As soon as it stops moving, it becomes an Organisation, and is no longer Scouting".
Baden-Powell
