De Gule Spejderes museum

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2017: Spejdertroppene rykker ind igen

:Grøndal Trop var første besøgende trop efter renoveringen. Troppen gav inspiration til genoptagelse af den gamle tradition med fællesfoto foran hytten. Billeder af besøgende spejdertroppe vil fremover blive opsat på langvæggen. Dette billede er fra Grøndal Trops afvikling af Bjergløbet i september 2017

2017: Genindvielse af Gilwellhytten

Bent Bjerring sætter flaget på denne dag
Henning Molin og Bent inspicerer spejdermuseet
Spejderchef Per Stigaard hugger snoren over med en sølvøkse.

I herligt sommervejr, hvilket ellers var en sjældenhed i sommeren 2017, blev Gilwellhytten genindviet af spejderchef Per Stigaard. Tovet blev hugget over med en sølvøkse. Blandt gæster og talere var repræsentanter for Hartvig Møllers familie, fhv. spejdere fra den hedengangne Hellerup Division, tidl. elever fra Gl. Hellerup gymnasium samt spejdervenner fra nær og fjern.

2017 Hytten renoveres

Lise Kirkeby Hendrup forklarer Darzee og Lotte om tidligere tiders lejrpladser

2016: Nøglen overdrages igen til spejderne

Et nyt kapitel indledes i Gilwellhyttens historie: Spejdere vender tilbage. Ejerne så gerne spejdere på området igen og har udlejet hytten til Klokkekilde Roverklan, der vil genskabe den gode spejderatmosfære i hytten. Hytten skal nu atter anvendes til sommerlejre, lederkurser, weekendture og turneringer. Det var historiens vingesus, der mærkedes ved Gilwellhytten den sene efterårsdag i oktober, da Hartvig Møllers oldebarn Kim Lauritzen overrakte Gilwellnøglen til Nicklas Borch fra Klokkekilde Roverklan foran Dan Potters smukt dekorerede stolpe med Wilsons navnetræk. Dette selvsamme sted hvor Wilson 82 år tidligere modtog nøglen i guld.

Bemærk iøvrigt at Kim Lauritzen står på en flisegang og ikke en græsplæne! Ja, stedet trænger til en større omgang vedligehold.

Lejrliv

1940érne

Det illegale arbejde

På et meget tidligt tidspunkt blev Gilwellhytten inddraget i begivenhederne omkring frihedskampen og det illegale arbejde. Jødeforfølgelserne i 1943 blev for mange spejdere signalet til handling. Gilwellhytten blev for disse løsningen på at skaffe husly til de syge landsmænd på flugt, så her fandt mange flygtninge et fristed med proviant. Og efter interneringen af politiet i 1944 dukkede mærkelige spejderafdelinger op for at øve terrænsport m.v. En af disse gæster viste sig på befrielsesnatten at være øverste leder af de militærgrupper, hvorunder 109 gamle og nuværende spejdere af Bernstorffs Division hørte. De træ- nede skarpskydning i grusgravene nordøst for Storedam. Det foregik hemmeligt ved at opstille lytteposter ved de nærmeste beboelseshuse for at kontrollere, om lydene kunne retningsbestemmes.

Det var naturligvis ikke ufarligt og kostede ofre. På billedes ses hyttevagten Niels Vilhelm Andersen at instruerer i tovværk. Til venstre for Vilhelm ses TF for 1. Hornslet Orla Andersen. Få måneder efter hans deltagelse på Gilwellkursus i 1944 blev han henrettet af besættelsesmagten.

Udsmykning af hytten

Den berømte knobtavle
Pejsen
Bemærk kortlampen

Den dag i dag kan vi til minde om hyttens tidlige år finde J. S. Wilsons navnetræk i den smukt udskårne hjørnestolpe med inskriptionen. ”J. S. Wilson – Campchief Gilwell – indviede hytten 16.-9.-1934.” Denne blev udført af Dan Potter, Gilwell Parks altmuligmand, der var kommet til hytten som kursusinstruktør i 1938. Ved netop denne lejlighed var det Dan, der på Gilwellplænen første gang instruerede de danske spejdere i disciplinen ”ildbor”.

1936 De Primitive Kurser indledes

Ledertræningen ”de primitive kurser” blev et kapitel for sig selv. Programmet var: ”Play the game”, primitiv lejrsport, hvor lederne indgik som menige spejdere i en patrulje. Noget datidens TF’er var ganske uvant med. Som korpsets standard var, turde man ikke på første kursus lade lederne sove i telt en hel påske, så overnatningen foregik på Gilwellhyttens loft, og middagsmaden samledes man omkring pejsen i Gilwellhytten for at nyde. Men efterfølgende forekom bivuakering i både sne og slud. Ikke mindst i 1940, hvor en bundfrossen jordbund nåede at tø i 3 cm dybde og blande sig med 10 cm halvsmeltet sne, der ingen steder kunne løbe hen pga. den stadig frosne bund. Det bidrog til myten om en ”overlevelsestur”, og ingen i korpset ville naturligvis stå tilbage for at have oplevet det. Succesen var skabt.

1936 Indvielsen af Gilwellhytten

Arbejdet skulle gå stærkt, for til september ville John S. Wilson deltage i Gilwellgensynet i Danmark, og han skulle naturligvis indvie den nye hytte. Der var således kun 5 måneder fra planen blev præsenteret, til hytten skulle stå færdig. Alle Gilwellspejdere blev bedt om hver at betale 30 kr. til materialer (det svarer til 1200 kr. i dag), og arbejdsløse spejdere blev bedt om at melde sig på Storedam til arbejdslejre. Projektet lykkedes. 16/9 1934 kunne Camp Chief Wilson åbne hytten med en guldnøgle, der siden fik plads på pejsen.

1934: Hytten planlægges

Camp Chief John Skinner Wilson
Jens Hvass

Jens Hvass havde været på Gilwelltræning i London med den inspirerende Camp Chief John S. Wilson som leder. Jens var blevet tændt - meget tændt... ”Ja, det var, som øsede man af de reneste kilder med sit udspring direkte fra den store mand...” udtalte Jens. Men vigtigst af alt gav kurset Jens troen på patruljesystemet. Det kan lyde mærkeligt, men på den tid fungerede dette på ingen måde i spejderkorpset. Gennem 1920’erne var spejder- sporten gledet ind på afveje, tropssystemet var blevet dominerende. Tropsførerne (som det hed dengang) var blevet Rektor Hartvig Møller Jens Hvass dygtige og måske for herskelystne og for ærgerrige på troppens vegne, så vigtige beslutninger kunne ikke overlades til patruljeførerne (som det ligeledes hed dengang). Dette var både til skade for spejderarbejdet og for tilslutningen til korpset.

Disse forhold ville Jens Hvass nu ændre på. Gilwellspejderne skulle bære ændringen igennem, og en ny hytte ”Gilwellhytten” til Gilwellspejderne skulle være omdrejningspunktet for dette arbejde. Jens’ fortræffelige tanker var at lave landspatruljeturneringer, der over det ganske land ville få divisioner til at gennemføre patruljeturneringer for derved at tvinge TF’erne til at indse, at de ikke mere skulle være dem, der planlagde alt, kommanderede alt og satte alt i sving i enhver detalje. Patruljerne skulle arbejde på egen hånd, selv holde møder og selv foretage ture på samme primitive måde, som dengang spejdersporten kom til landet. 

DEL PÅ:

Gæstebogen

220 spejdere ti Sct. Georgsløb hos Hillerødgilderne

Sept. 2017: Vindere fra Sct. Georgs Gildeløbet

Sept. 2017: "Bjergløbet"

Juli 2017: Kong Hardeknud Flok & Trop

Jan 2017: Grøndal Flok & Trop