Spejdertegning fra 1930´erne.  Bulerne skal sidde således som sidste tegning viser med folden lige over næsen og tilsvarende hele vejen rundt. Det er kun førere og englændere, der må have bulen foran. Snøren skal ligge ned bag nakken og gå op gennem hullerne på siden og knyttes med en sløjfe oven på skyggen foran hatten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spejderuniformens historie

Baden-Powell havde enestående erfaringer med friluftsliv under mange forskellige himmelstrøg. Fra jagteventyr i Indien, til opsporing af kannibaler i Afrikas jungle, fra ekspeditioner i Afghanistans bjerge og spionagetogter på det Europæiske fastland. Derfor kunne han designe en velegnet spejderuniform, som stadig opfylder friluftslivets krav her snart 100 år senere. Det var den kakifarvede uniform, han indførte - den uniform, som vi stadig bærer! Baden Powell berettede:

"Mine erfaringer fra de første forsøg med spejderarbejdet har lært mig, at lange bukser blev revet i stykker eller blev gennemblødte, når drengene masede sig igennem et krat, og hvis de kun havde en lille hue på, fik de skrammer og rifter i ansigtet; de havde ingen beskyttelse for øjnene, når de sneg sig gennem en skov om natten og regnvandet strømmede ned ad ryggen på dem. Gik de i jakkesæt, fik de det for varmt, og gik de uden hat, risikerede de at få solstik. Det blev derfor nødvendigt at finde en form for dragt, der var velegnet til spejderarbejde og samtidig billig, sund og behagelig. Kort sagt en uniform. Jeg spekulerede da på, hvordan den skulle se ud, og på grundlag af mine dagbøger, hvori jeg har lister over udrustning og påklædning ved mine forskellige ekspeditioner, “komponerede" jeg en dragt, der efter min mening kunne bruges i de fleste lande. Sådan havde jeg båret mig ad, da jeg skulle vælge uniform til det sydafrikanske ridende politi, og spejderuniformen kom til at ligne den. Den skulle være den billigste, behageligste og mest praktiske påklædning til lejrsport og friluftsliv og var langt fra nogen kopi af en soldateruniform".

Uniformen indførtes straks ved spejderbevægelsens start i 1908. Men der gik endnu et par år, inden man så de første gule spejdere i Danmark. Det var varehusene som Magasin og Illum, der indførte spejderudstyr fra England - vi havde jo endnu ikke noget spejderdepot i Danmark. Den gule spejderuniform er båret i Danmark lige siden - næsten uafbrudt. For, nu havde vi jo engang uniformsforbud i 1930´erne. Det var jo således, at i Tyskland havde de forskellige politiske partier uniformerede stormtropper som bekæmpede hinandens møder, og det kom jo så også til Danmark, og regeringen besluttede så at forbyde uniformerne hos dem - men desværre havde vi en radikal justitsminister som ikke kunne lide "disse militaristiske spejdere", så vi kom med. Det vakte dog så megen opsigt, at da Baden Powell kom sejlende på besøg til København og ikke måtte gå i land i uniform, så blev spejderne undtaget. Forbudet var da et par år gammelt. Trods mangel på meget i 30érn og 40érne var det en flot uniform. Læderknapper med lilje og også PL striberne havde broderede spejderliljer. Ulveungerne havde blå trøjer og den karakteristiske grønne og gule ulvehue. Først da "De Gule Spejdere" blev dannet i 1984, kom ulveunger også i den gule uniform.

"Stoffer, hvorfor valgtes den blå uniform da DDS i ´73 blev sammenlagt med pigerne?" - "Sammensluttet Ole! - vi kunne jo ikke tale om at sammenlægge piger og drenge!! Jo, i sammenslutningsudvalget ville hverken de gule drenge eller de blå piger give sig, hver ville have netop deres uniform. Ja, men halvdelen af jeres spejdere går da allerede i blå uniform, sagde en af pigerne. Hvad mener du? Jo, alle ulve er jo i blåt! Det kunne vi jo ikke sige noget imod, og så blev uniformen blå. Mange spejdere ville dog ikke af med den gule uniform, så de fik fortsat lov at gå i den, så længe den kunne holde - de kunne holde rigtig længe!" Da De Gule Spejdere blev oprettet i 1984 genindførte det nye kops den velkendte gule uniform med de rigtige knapper - med ringe på bagsiden, skulderstropper og 2 lommer med stolper.

Spejderhatten

Spejderhatten med den brede skygge er en historie i sig selv. Det var egentlig en cowboy hat, som det kendte hatte firma "Stetson" lavede i slutningen af 1800 tallet. I 1895 havde Baden Powell fået fat på et eksemplar, som han bar under et felttog i Ashanti distriktet, der ligger bagved Guldkysten i Afrika. Baden Powell syntes rigtig godt om hatten. Selvom hatten allerede var indført hos The Royal Mounted Canadian Police fra 1904, og af Baden-Powell til det Sydafrikanske beredne Politi i 1900, blev den efter 1908 kendt verden rundt som "spejderhatten" - noget der kendetegner rigtige spejdere fra alle andre unge. Hatten er uovertruffen for en "ranger" i vildmarken. Den brede skygge beskytter ansigtet og øjnene mod den stærke sol og med utallige rifter og skrammer ved snigning gennem tæt buskads. Man kan fragte vand i hatten, og den fungerer glimrende som vifte, når der skal pustes liv i et glødebål. "Stetson" døbte hatten "Boss of the Plains". Forkortelsen "BP" har fejlagtigt fået mange til at tro, at det var Baden Powell der opfandt og lagde navn til hatten.

Spejderstaven

Det var også på Ashanti ekspeditionen at B-P. så, hvorledes den ledende ingeniør-officer havde god brug af en lang stav, som han havde med sig. Den var inddelt i fod og tommer. Han brugte den til at prøve sig frem i sumpet terræn, til at hoppe over bække, afstandsbedømmelse o.s.v. Ideen huskede B-P, og en spejderstav hørte i mange år med til spejdernes personlige udrustning. I lejr blev spejderstaven anvendt til teltstænger, grydestativ til bålet, til bårestænger og lignende. Først var det bare kosteskafter, men med tiden udviklede de sig til de flotte stave, hvori spejderne snittede deres totem, figurer og praktiske mål. En gammel spejderhilsen er en spejderhat løftet op på en spejderstav. Spejderstaven forsvandt allerede igen i 20´erne på nær enkelte som i bærer rundt på endnu! Ja, patruljestanderen er egentlig PL´s spejderstav, påsat patruljens flag!

Tørklædet

Tørklædet var naturligvis også tiltænkt praktisk brug og er ikke blot for syns skyld - som nogen tror. Til at beskytte nakken mod sol, næse og mund mod støv. Som et håndklæde i nødens stund, som bardun eller pude. Som bandage eller stroppe til en båre. Ja, det er anvendt til meget, men der var nu også noget mere stof at gøre godt med dengang, for det var oprindeligt foldet af firkantet stof - men under krigen, da man måtte rationere stof, blev det trekantet. I Heimdal division var jeg som DC den eneste, der bar firkantet tørklæde. Hos De Gule Spejdere, er der en lille eksklusiv klub af ledere, der stadig går med firkantede tørklæder. Det er en hædersbevisning lederne imellem! Prøv at lægge mærke til, hvem der bærer det! Spejdernes farver blev fra starten grøn og gul - dette var Transvaals og Oranjefristadens farver i Sydafrika, hvorfra B-P. havde så mange oplevelser. De første tørklæder til den gule uniform blev derfor grønne, senere indførtes forskellige farvekombinationer for forskellige troppe, hvilket jo også giver troppene et særpræg. 1. Næstved Trop bærer de originale grønne tørklæder, og tilmed er 1. Næstved den eneste spejdertrop i Danmark, der har båret den gule uniform gennem hele spejderbevægelsens historie - selv i de 10 år hvor DDS skiftede til blå uniformer. En fantastisk arv at bære rundt på!

Korpsmærket

I 1920´erne meldte halvdelen af spejderne sig ud af DDS og oprette et nyt korps "Dansk Spejderforbund". Der var uenighed omkring linien med spejderarbejdet. I forbindelse med Jamboreen i Danmark i 1924 lykkedes det imidlertid at få samlet de to til et korps igen, og herefter indførte man i 1926 det flotte emaljerede og nummererede korpsmærke. Mærket skulle vise, hvem der var rigtige spejdere og hindre andre udbrud fra korpset. Under krigen manglede man metal, så mærkerne blev lavet i zink. De kunne så ikke emaljeres, og korpsmærket blev påmalet. Efter krigen blev de ombyttet med de almindelige, da man syntes, at zink mærkerne var grimme, - men nu er de eftertragtede samlerobjekter. Korpsmærket var så unikt, at vi under en spejdertur til Hareskoven kunne aflevere mærket i pant hos statsbanerne, da vi ikke havde penge til en billet, - husker Stoffer. På jamboreerne byttes alt væk - men aldring, er der byttet et af korpsmærkerne! Det er for dyrebart - det blev jo udleveret den første gang, spejderen aflagde spejderløfte. Her, 80 år senere er det os, der fører traditionen med det emaljerede og nummererede mærke videre. Oprindelig var det en hvid lilje på grøn baggrund, men ved opstarten af vort korps blev det en hvid lilje på rød baggrund. Farveskiftet kom nok, for ikke at tirre DDS yderligere, da korpset blev stiftet. De rød/hvide farver kom som inspiration fra Nørrejyske Division der havde et særkende med rød/hvide strømpeopslag. De rød/hvide farver kom også fra ønsket om at vise for andre, at vi er danske. Frank Juncker har tegnet den flotte, slanke lilje - en arkitektonisk gennemtænkte lilje. Punktet der binder liljens blade sammen ligger i "det gyldne snit" - herfra kan der tegnes tre ens cirkler, der dækker omkransen af de to sideblade og rammer toppunktet af midterbladet. "Spejdersmilet" i bunden, binder de to cirkler sammen. Bemærk, den lille snoede tråd i bunden af smilet - det var en gammel engelsk tradition med et stykke snoet kobbertråd i bæltet. Dette skulle minde spejderen om dagens gode gerning, hver gang han rev sig! Kløveren symboliserer, at der også er piger med i spejderkorpset, og stjernen skal minde os om spejderløftet. Det var i øvrigt en Sct. Georg Gildebroder, direktør Bjarne Jensen "Store Bjørn" fra Ringsted, der gav den imponerede gave af 1000 korpsmærker som støtte til vort nye nystiftede spejderkorps i 1985.

Bæltespændet

Ved oprettelsen af De Gule Spejdere, var pengemidlerne naturligvis små, men der var et store ønsker til at få egne symboler som korpsmærket og også et bæltespænde. Vores flotte spænde i bronze har Jens Andersen fra 1. Næstved tegnet og fremstillet prototypen til - i en kobberplade fra en gammel kakkelovn. Modellen blev håndlavet og den tog meget lang tid at fremstille. Tilmed blev den første udgave væk, meen det kunne nu ikke slå Jens ud - efter at have sundet sig, lavede han en ny model, som er den, der i dag bruges til støbeform for vores bæltespænder. I 1. Næstveds hytte findes en samling afstøbninger af spændet i de forskellige fremstillingsfaser. I den første tid kom spænderne til Gruppe Loke, der sørgede for at skære enderne af okselæderet til, lokke hullerne, nitte spænderne på og fremsende dem til troppene rundt i landet. Spejderne fra Loke har den specialitet, at deres bælter stadig laves på denne måde. Samme værktøj, samme opmærkningslære svunget af samme person, den dag i dag!

 

Jørgen "Stoffer" Christoffersen & Ole Lumholt

 
Gul spejder med stil og smil! (1937). De opsmøgede ærmer viser, at man er klar til at tage fat.

 

 

 

 

 

 

 

Gule spejdere med stil og smil. (2006). Afgående PL overlader sin patrulje til PA.

 

 

  

 

 

 

 

Gode råd til hattens pleje

Bliver hatten blød, kan den gennemblødes med en kraftig sukkervandsopløsning. Lad den derefter tørre på en bordplade, og stil eventuelt noget tungt på skyggen, medens den tørrer. F.eks. mursten indpakket i avispapir. Vær forsigtig med at bruge varmt strygejern, da det nemt sætter uudslettelige mærker på hatteskyggen.

 

 

 

 

 

Spejderstave. En gammel spejderhilsen er at løfte spejderhatten op på spejderstaven. Her et eksempel fra jamboreen i 1937

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jyskweb 2008